Dublin – Lykkelig i Regnen
Dublin, Irlands energiske hovedstad, er en levende og moderne by som er et absolut essentielt stop for alle der besøger dette iltre og spændende keltiske land. Dublin er en kompakt by der dog er nem at bevæge sig rundt i, og i en BBC-undersøgelse fra 2003 blev Dublin kåret som den førende europæiske hovedstad med hensyn til byboernes livskvalitet. Hovedstaden i Europas lykkeligste land kan nemt udforskes til fods, og byen kan prale af et pulserende natteliv der er centreret omkring det moderne område Temple Bar samt O’Connell Street. Dette kombineret med Dublin-indbyggernes åbensindede og ligefremme personlighed betyder at mange mennesker bliver længere tid i byen end de havde planlagt.
Byen ’Baile Átha Cliath’ (som er Dublins gæliske navn) ligger ved udmundingen af floden Liffey, og det er også her at den fantastiske og historiske Guinness-fabrik ligger – fødestedet for Irlands foretrukne øl. Floden Liffey er helt sikkert en af Dublins mest kendte attraktioner eftersom det er over denne flod at den smukke ’Ha'penny Bridge’ er bygget – en fodgængerbro der stod færdig i 1816. Gå en tur over broen og du ender lige midt i det berømte område Temple Bar, tæt på hvor U2's forsanger Bono ejer et hotel.
Temple Bar er et område som du absolut ikke må gå glip af hvis du har lyst til en tår Guinness og vil opleve Dublins energiske natteliv. På denne gade strømmer folk ind og ud af barerne, overalt kan man høre musikken spille, og der er nye venskaber som kun venter på at blive skabt. I dette område finder du nogle helt fantastiske steder: Eamon Doran's bar, the Temple Bar music centre, Oliver St. John Gogarty pub (hvor man kan høre den bedste traditionelle irske musik) og the Irish Film Institute. Hvis du besøger Temple Bar på en lørdag eller en onsdag vil du også kunne opleve det mindeværdige Temple Bar Food Market. Her serveres der fra tidlig morgen til sen eftermiddag alt fra vildtrøget irsk laks til østers, irske oste og selv sushi. Det er det perfekte sted for alle der har smag for god mad.
I Dublin hylder man byens litterære kæmper på National Print Museum of Ireland og Irlands nationalbibliotek, the National Library of Ireland. Dublin er fødested for William Butler Yeats, George Bernard Shaw og Samuel Beckett, og byen er verdenskendt for de store navne den har skabt. Dublin dannede også rammen for to værker af James Joyce: ’Ulysses’ og ’Dubliners’. Sidst men ikke mindst er byen hjemsted for den berømte ‘Book of Kells’ der er udstillet på Trinity College. ’The Book of Kells’ er et manuskript skabt af keltiske munke helt tilbage i omkring år 800.
Nyd Dublins fantastiske shoppingmuligheder på gågaderne Grafton Street eller Henry Street. På regnfulde dage kan du tage til et indendørs shoppingcenter som f.eks. Stephen's Green Shopping Centre, Jervis Shopping Centre eller the Ilac Shopping Centre. Udenfor byen er der ligeledes masser af shoppingcentre såsom the Square i Tallaght og Blanchardstown Centre. Hvis shopping ikke lige er din kop (irske) the, så tag til Croke Park for at opleve en omgang gælisk fodbold, eller til Landsdowne Road for en vild rugbykamp. Tag til Dublin – for at opleve den uforlignelige irske humor, for at nyde den bedste Guinness i verden, og for at få mulighed for at hænge ud med Bono.
Kontakt os. Vi tilbyder billige rabattilbud på din gruppe-storbyferie i Dublin.
Få specialpriser for gruppereservationer i Dublin.
Vores telefoniske reservations-team kan tilbyde dig en helt personlig specialpris hos de hoteller, vandrehjem, bed and breakfast og lejligheder som vi samarbejder med i Dublin.
Vores Dublin-guide giver dig forslag til de bedste caféer og restauranter, og på den måde kan du altid finde spændende muligheder for at spise ude. Vores insider-anbefalinger til de smarte og fine barer i byen gør, at du kan finde frem til de nyeste steder hvor ’man’ bliver set i færd med at nyde en drink. Hvis du har lyst til en fantastisk bytur, så tag hen på én af Dublin’s mange trendy klubber eller showsteder, der holder længe åbent.
- Vi fokuserer udelukkende på billige overnatningsmuligheder med en målsætningspris på 30.00€ per person per nat.
- Vores bookingsystem er sikkert, pålideligt og nemt at bruge – uden besvær og uden forsinkelser.
- Vi har specialiseret os i pålidelige ferieboliger til priser du har råd til at betale. Rene hoteller, vandrehjem, bed and breakfast, pensionater og lejligheder til konkurrencedygtige priser.
- Vi fører løbende tilsyn med vores etablissementer, og det sker ved at vi gennemlæser kommentarer fra gæsterne og ved at vi selv besøger de steder vi samarbejder med.
